Simaudio Moon – En uberørt oplevelse af musik

Simaudio Moon Neo Ace - Forstærker med indbygget netværk
Neo Ace forstærker – Streaming og High-End vellyd som kun Moon kan forene det

I ahorn-bladets land ligger en af verdens mest eftertragtede konstruktører af high-end Hi-FI: Simaudio Moon.

Den canadiske virksomhed har siden 1980, hvor de under navnet Sima Electronics, lavet audio-produkter, hvor kun de aller færreste kan være med.

Det var først i 1990 at Simaudio Ltd. blev oprettet, og at de gik seriøst efter hjemme Hi-Fi markedet. Før det havde Sima Audio lavet forstærkere rettet mod den professionelle verden, men så at rigtig meget af deres grej alligevel endte hjemme hos private mennesker – og det på trods af et, selv for 80’erne, ret kedeligt design. Men det ændrede sig hurtigt, og Moons design og finish er i dag noget af det aller flotteste på Hi-Fi markedet. Selv de mindre Neo-produkter er lavet i en finish, som er svær at forstå kan være mulig i den prisklasse.

Simaudio Moon 700i forstærker
Moon 700i – en af de bedste integrerede forstærkere i verden

Men for Simaudio Moon, der er håndbygget i Canada, har det aldrig handlet om kompromisser men om at få det hele til at hænge sammen. Både finish, funktionalitet og lydkvalitet har skulle være noget af det ypperste på markedet, og man kan kun sige, at det er fornemt opnået. Moons elektronik er i stand til at gengive helt subtile detaljer og sammenspil i musikken som ingen andre kan, og det er denne afstand til de andre gode ting på markedet, der altid har markeret dem som værende helt specielle – selv i den tunge high-end liga. Musik er til for at blive oplevet, og der er måske intet andet Hi-Fi som kan tage dig med på oplevelse i musikken på samme måde som Simaudio Moon kan.

To serier – En ambition – Nul kompromisser

Moon har basalt set to serier: Neo og Evolution. Evolution er der, hvor hjertet banker 100% for perfekt reproduktion af musik, og hvor intet er sparet for at komme dertil. Det er her du finder State-Of-The-Art High-End elektronik som den integrerede Moon Evolution 700i og ”High-The-End” konstruktioner som den enorme monoblok; Moon 888, hvor sidstnævnte trækker hvad som helst uden undtagelse og præsenterer dig for musikken så tæt som det i vores tidsalder er teknisk muligt. Evolution-serien med andre ord produkter, hvor blod, sved og tårer er blevet til elektronik, der på helt magisk vis fremtryller det ypperste indenfor vellyd.

Simaudio Moon 240i forstærker
Simaudio Moon 240i er en juvel af en forstærker med DAC og indbygget RIAA til overkommelige penge

Neo-serien er derimod der, hvor Moon er gået aller længst, for at skabe produkter, der indeholder samme magiske tilgang til reproduktion af musikken, men uden at prisen tager himmelflugt. Det er moderne High-End produkter som deres Neo Ace, med indbygget MiND modul (Moon intelligent Network Device), der tillader app-styring, streaming fra blandt andet Tidal og NAS og inkorporerer noget af det bedste indenfor digital-konvertering, der findes på markedet. Udover deres Neo Ace integrerede forstærker, er MiND implementeret i deres Neo og Evolution DAC’s, som et selvstændigt streaming-produkt og i deres Neo CD-transport.

A Complete Experience

Alle Moon produkter er uhyre vellykkede, men et produkt som deres Neo 240i er alligevel værd at fremhæve for dens fantastisk holografiske, detaljerede og tredimensionelle gengivelse af musikken, i en prisklasse hvor mange kan være med. Og her taler vi en forstærker, der har indbygget DAC i meget høj kvalitet og en tilsvarende vellydende phono-indgang. Vi spejder og spejder rundt, men til den pris har den stort set ingen værdige konkurrenter. At så meget High-End kan være til stede i denne prisklasse, kan man godt undre sig over!

Simaudio Moon - High-End lavet i Canada
Simaudio Moon – High-End lavet i Canada

Den førnævnte Neo Ace er ligeså interessant – hvis ikke mere for mange – da du får den integrerede MiND streaming-løsning, der giver fuld app-betjening og streaming fra netværksharddisk eller Tidal. Og du får endda også phono-indgang her! ”Ace” som Moon kalder den står rettelig for ”A Complete Experience”, og det skal jeg da love for, den giver dig. Brugerfladen er sindssygt godt lavet lydkvaliteten er præcis i Simaudio Moon’s ånd med klarhed og en detaljeringsgrad, der ikke bare strækker sig ud i toppen, men giver dig et unikt indblik i selv de mest subtile musikalske sammenspil mellem tonerne.

Så hvis du ikke har givet dig selv ”The Moon Experience” og oplevet hvordan udsigten er herfra, så har du i den grad en oplevelse til gode. Få kommer tilbage fra The Moon uden at have fået et ændret syn på, hvordan ægte kompromisløst Hi-Fi håndterer musikreproduktion!

Facebooktwittergoogle_plusmailFacebooktwittergoogle_plusmail