Indbygningshøjttalere – 5 tips før du køber

Monitor Audio indbygningshøjttalere
Monitor Audio Trimless 200 indbygningshøjttalere

Indbygningshøjttalere er relativt lige til, men der er nogle få faldgruber, du skal prøve at undgå. Hvis du gør tingene i den rigtige rækkefølge og tænker dig godt om, så kan indbygningshøjttalere være den perfekte vej til en 100% diskret hjemmebiograf i Hi-Fi kvalitet eller et avanceret multirumssystem med usynlig lyd i alle hjemmets hjørner.

Så længe viljen er der, så kan et projekt med indbygningshøjttalere lykkes, og har du spørgsmål, som du ikke får svar på her, så tag endelig fat på os i Tape Connection. Vi ved, hvad vi snakker om.

  1. Hvad slår du hul i? (og nej, du skal selvfølgelig aldrig “slå” hul i væggen, det skal skæres)

Dette er nok det aller første og aller vigtigste spørgsmål overhovedet, hvis vi går ud fra, at du allerede ved, om de skal sidde i loft eller væg.

Gips og træ er nemlig super nemt at arbejde med og du får nemt skåret et flot hul, som højttaleren kan være i. Læg dog mærke til, at gipsvægge varierer i tykkelse, og to eller tre lag gips er ofte en del mere ideelt end bare et enkelt lag grundet dets større stivhed.

Beton og mursten er reelt set no go, med mindre der står murer på dit eksamensbevis. For alle os andre, så gør vi klogt i udelukkende at tænke i indbygningshøjttalere til dette materiale, hvis vi skal bygge hus og kan få det lave præcis sådan. I alle tilfælde er montagen også en del mere problematisk når hullet allerede er lavet, men det er muligt. Og vi kan love Jer for, at sådan en mur eller betonvæg er et kabinet der dur, til et par indbygningshøjttalere!

  1. Kend dine behov

Indbygningshøjttalere kommer i rigtig mange former og størrelser og med alle mulige slags funktioner. Det kan virke som en jungle, men det muliggør at du kan finde præcis den indbygningshøjttaler, der passer til dit behov – med lidt hjælp.

Loft eller væg?

I danske huse er væggen ofte lavet i beton eller mursten, hvilket kan gøre en eftermontering næsten umulig, hvis det ikke er tænkt ind i byggeplanen, mens dit loft sagtens kan være lavet af gips eller træ, hvilket gør det meget nemmere at bygge ind. Men skal lyden være seriøs Hi-Fi til erstatning for et rigtig anlæg og/eller til surround, så er væg-indbygning så absolut at foretrække.

Det er her, du starter, når du skal vælge om højttalerne skal være i loft eller væg.

Vådrum?

Visse højttalere er skabt til at modstå fugt, og er derfor bedre egnede til brug på badeværelset eller lignende, ligesom de fleste også fint kan monteres udenfor under et halvtag. Men regn med kortere levetid, hvis de skal modstå udendørs temperatursvinginger. “Og hvad med min sauna?”, hører jeg dig måske indskyde? Glem det.

Skal du bruge en fugtresistent højttaler, så vil indbygningshøjttalere i Monitor Audio’s CT-serie være lige i øjet.

Utætheder og backbox?

Dette er mest vigtigt at kigge på når vi taler loft, da visse loftstyper af natur ikke er fuldstændigt lufttætte. Der kan være tale om perforerede akustiklofter, trælofter eller lofttyper, hvor det egentlig blot er løse “tiles” der ligger på et net af aluminiums-stivere. Har du et af disse lofttyper, bliver du enten nødt til at bygge dit eget 100% lufttætte kabinet (se: tømreuddannelse) eller købe indbygninghøjttalere med en såkaldt “backboks”. Med denne på har den sin eget, lille kabinet, hvilket har den klare fordel, at højttaleren er tunet til denne kabinets volumen plus at du sparer tid og penge.

Her er et eksempel på en typisk, god indbygningshøjttaler med backbox.

 

  1. Hvad er en “dampspærre”, og hvorfor er den vigtig?

En dampspærre er basalt set et lag plastik, der løber før isoleringen på alle ydervægge af træ eller gips, samt loft der ikke separerer to opvarmede rum. Dampspærren er kritisk i en bygningskontruktion fordi den så at sige sørger for at varmen og fugten ikke trænger gennem væg og loft for så at blive afkølet halvejs gennem og blive til vand igen og dermed give fugt i træværk eller isolering. Damspærren finder du typisk nogle centimenter inden i væggen/loftet, og den må absolut ikke brydes, uden at at genopretter den igen. Genoprettelse er klart nemmest, hvis du bruger en højttaler med indbygget backboks, da der findes specialtape til netop dette formål, som kan genoprette damspærren ved at tape den til kabinettet, sådan lidt groft sagt. Men er du i tvivl så spørg enten os eller din håndværker!

  1. Mål efter! Og mål så efter igen! Og planlæg!

Frem med den tommestok! For før du vælger indbygningshøjttalere, er det yderst vigtigt, at du ved præcis hvor stor en diameter du skal skære ud og naturligvis også hvor meget plads du har i dybden til at montere din nye, fine indbygningshøjttalere. Og er der overhovedet plads, så gør du meget klogt i at gå en størrelse op i højttalere, for det betaler sig mange gange tilbage i lydkvalitet. Samtidig ændrer det næsten ingenting visuelt. Hvis du mangler mål på fx vores Monitor Audio indbygningshøjttalere, er du naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive.

Og skal du bygge hus, så husk for guds skyld (men mest for din egen), at tænke indbygningshøjttalere ind før i stedet for efter! Så mange ting bliver langt nemmere, når der er lagt tomrør til kabeltræk, og du giver dig selv mulighed for at få indbygningshøjttalere i din murstens- eller betonvægge. Kom ned til os med en tegning af dit hus, og vi kan være med til at planlægge, hvor du bør montere dine højttalere for bedst muligt lydmæssigt resultat og hvordan du kan trække dine kabler.

  1. Du kommer til at trække maaange meter kabel

Det er naturligvis nemmest, hvis elektrikeren gør det, når du får bygget dit hus. Men er dit hus allerede bygget, så regn med at du hurtigt kan bruge 100-150 meter kabel, hvis du skal have trukket til fx seks højttalere i forskellige rum. I det tilfælde, at dit loft har spær, risikerer du nemlig at trække kablerne frem og tilbage langs spærene, hvis der skal højttalere ind mellem forskellige spær, og du støder altid på et eller andet i væggen, som du bliver nødt til at trække udenom. Og sætter du elektrikeren til trække kablerne, kan du godt regne med, at de ikke er nærige med længderne!

Lange kabeltræk kræver også relative tykke kabler, og du skal ikke regne med at 1.25 kvadrat kabel kan række særlig langt uden et relativt stort effekttab. Så skal du trække over 10 meter, så køb et godt kabel på i hvert fald 2.5 eller 3 kvadrat, så du er sikret at forstærkerens strømforsyning har mulighed for at levere den effekt til højttalerne, som også bliver sendt ud.

Tænk eventuelt i højttalerkabel som QED Profile 79, der både er velkonstrueret og tykt!

Det var de fem vigtigste punkter at huske, før du går i gang. Og husk, at indbygning af højttalere er ikke svært, det kræver blot viden om, hvad du laver, plus lidt grundigt planlægningsarbejde. Stay tuned for næste del omkring indbygningshøjttalere, hvor vi kigger nærmere på de forskellige typer indbygningshøjttalere, of hvordan du helt konkret vælger den rigtige til dit brug!

Facebooktwittergoogle_plusmailFacebooktwittergoogle_plusmail