Yamaha Surround årgang 2015

Yamaha Surround

Yamaha Surround-receivere 2015 er så småt på vej i Tape Connection

Hvert år kommer alle producenter af surround-receivere med nye modeller, som skal repræsentere det ypperste, de er i stand til at gøre lige nu, hvad angår både lydkvalitet og features. Men helt ærligt, i dag kan surround-receivere så meget, at det er frygteligt at holde styr på. Så her en helt overordnet guide til Yamahas 2015-modeller!

Ligesom sidste år, adskiller Yamaha også i år deres to serier i henholdsvis RX-V og RX-A, hvor den sidstnævnte også er kendt som Aventage-serien. Her får du lige lidt ekstra af alt, og der et step up på lydkvalitet, finish og naturligvis pris. En af fordelene på Aventage-serien sidste var den såkaldte femte fod, som dækker om en speciel fod i midt
en af receiveren, der er lavet til at dæmpe resonanser. Denne fod er bibeholdt på Aventage-serien, men kommer også med yderligere forstærkninger af kabinettet, hvilket de gør mere og mere ud af, som man bevæger sig op gennem Aventage-hierakiet.

Aventage er i år også ensbetydende med Dolby Atmos, som er det nye objekt-baserede surroundformat, hvor du med to eller fire højttalere placeret i loftet, kan skabe en surroundoplevelse, der er helt anderledes, end hvad du er vandt til. Meget forenklet, så kan Dolby Atmos ved hjælp af den specielle måde lyden er mixet på og avanceret lydprocessering, placere lyd-objekter rundt omkring i rummet, så du reelt set sidder midt i lyden. For at illustrere forskellen mellem almindelig surround og Atmos, så svarer almindelig surround til en god 3D film, mens Atmos svarer til, at man decideret ville kunne placere mennesker og begivenheder visuelt rundt omkring i din stue! Yamaha RX-A850 og RX-A1050 giver mulighed for den “lille” Atmos-pakke og Yamaha RX-A 2050 og 3050 giver dig mulighed for at bruge hele 11 kanaler til at skabe den perfekte Atmos-oplevelse med syv surround-højttalere og fire Atmos lofts-højttalere.

Yamaha RX-V serien er til i år blevet opgraderet med bluetooth, så du kan streame trådløst fra en Android- eller Windows-telefon også, ligesom de er blevet opgraderet til at kunne streame den overlegne DSD-kvalitet via en kilde, der kan levere DSD-format. Samtidig får du et nyt og mere overskueligt layout på fjernbetjeningen, der gør receiveren endnu mere brugervenlig. RX-V serien er også serien, hvor du får stort set alt i streaming features, hvilket inkluderer Spotify Connect, Airplay og DLNA og en rigtig fed performance uden at blive rippet.

Yamaha har bestemt introduceret et stærkt line-up til 2015, som dog ikke er en revolution, men dog bygger videre på de fine takter fra 2014 med ekstra features og en finpudsning hele vejen igennem. Vælg RX-V, hvis det skal være “alt det surround, jeg kan få for pengene” og tag RX-A, hvis du simpelthen ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

Find alle de nye receivere fra Yamaha her

FacebooktwittermailFacebooktwittermail